Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Voltairs kroning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
755
det middelmaadige, karakterløse, flaue og ynkelige,
saa tror man netop at høre den „trompetteu, som i
„La pucelle" den gamle sladderhank af gudinde
„La Renommée" ikke sætter for munden, men for
et andet sted.
Men nåar Voltaire som digter i det høieste har
ret til at fordre den anden rang, saa er hans be
tydning i sandhed verdenshistorisk som vækker og
veiviser paa tænkningens og videnskabens omraade.
Allerede det var en stor fortjeneste, at han tilintet
gjorde de aandløse ordkløveres autoritet, disse ab
struse abstraktores af lærde, der benaadede sig og
verden med bagateller og intetsigende kram, som
aldrig har skjænket eller kan skjænke menneskeheden
nytte for en døit. Ham var det, som med sin
spots svøbe piskede ud af forgaarden til viden
skabens tempel, de studsende og stupide „lærde",
der handlede med teologiske nuller og filologiske
nitter, hvad de jævnbyrdige efterkommere af domini
„Lexicocrassus" og „Scriblerius ii vistnok endnu
ikke har tilgivet ham. At tvilen paa det givne
og overleverede er fader til al virkelig forsk
ning, bliver nu tilbage bare bestridt af folk, der
overhovedet ikke tæller med i spørgsmaal, som an
gaar tænkningen og videnskaben. Nu vel, Voltaire
var det, som til alle sider, religiøst, socialt og viden
skabeligt, for alvor opdrog tvilen paa den over
leverede løgn om den gode gamle fromme tid, og
derved har han fremkaldt en forskende virksomhed
af überegnelig rækkevidde. Han stod i første række
blandt dem, der drog videnskaben ud af de mugne
skolestuer og stillede den midt op i det virkelige
liv, en stordaad, ’ mod hvilken tusen og hundre
tusen aandsforladte udarbeidelser af lærde stue
griser ikke er andet end ormeføde. Ind paa de
forskjelligste retninger og omraader lynede mandens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
