Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mirabeau og Marie Antoinette - I. Geni og penge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
763
tilbage: slig som hau stod for ham, havde han i
sytten aar skyldt en vis jomfru Anne Pothevin be
talingen for sin bryllupsfrakke. Hans tanker gik
ud paa af den laante pengerulle at spinde en stærk
traad, der skulde knytte den mand, der var født i
samme aar som Goethe, Gabriel Honoré Riquetti,
grev af Mirabeau og den gang, i september 1789,
endnu stærkt rost og meget prist som „folkegreven",
sammen med hoffet eller i det mindste med konge
dømmet.
Han derimod, den koparrede, med sit af lutter
hæslighed næsten skjønne „vildsvinehoved", der be
dækkedes af en fabelagtig haarfylde, med sine under
de tykke bryn stort og flammende fremskuende øine,
der efter sin besidders ønske og vilje snart ud
slyngede forførelse, snart vredeslyn, men altid
kastede et eiendommeligt lys over det olivenfarvede,
af kopperne oprevne ansigt, med sin noget skjævt
spaltede mund, af hvilken en saa rystende torden
var brudt frem, hvis sanselig opkastede læber havde
kysset saa meget, og i hvis viger den overlegne
ironis spottende smil var indsnittet, han, der
var udskudt af adelen og folkets forkjsemper og
foragter, den af sin fader forbandede og forfulgte,
men af Sophie Monnier |il hendes afgud hævede,
han, mændenes skræk og kvindernes henrykkelse,
finansgeni og tigger, statsmand og smudsforfatter,
lovgiver og ranglefant, en kolos af arbeidskraft og
af udsvævelser, aristokrat ogf/tribun, han, der spil
lede paa sine tilhøreres sjæle som en virtuos paa
klavertangenter, der maatte foragte menneskene,
fordi han kjendte dem, og dog tørstede efter magt
og myndighed til lat gjøre dem lykkelig paa sin
vis, han, Mirabeau, for at samle alt i et ord,
betvang følelsen af ydmygelse ved at staa for en
la Marck som den, der bad om et laan, og tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
