Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mirabeau og Marie Antoinette - IV. Haandkysset i Saint-Cloud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786
eller ikke*.) Hvad vi ved, beror paa vidnesbyrd
af Mirabeaus neveu Du Saillant, samt af madame
Campan og af hr. Weber, Marie Antoinettes melke
broder, en brav og temmelig enfoldig fyr, der har
kaldt sin tobinds-hymne tii den kongelige melke
søster „memoirer" og forøvrigt samvittighedsfuldt
har betragtet den franske statsomvæltning fra en
melkebroders standpunkt.
Den 3die juli 1790 begav altsaa Mirabeau sig
til Saint-Cloud, hvor hoffet for sidste gang nød
sommeren. Den solgte var øiensynlig fuld af den
uro, som følger med daarlig samvittighed. Han
kjørte til dronningens lystslot saa hemmelighedsfuldt
som en tyv om natten. Hans neveu, Du Saillant,
maatte være kusk, og da han saa hemmelighedsfuldt
som muligt havde kjørt kaleschen til en af slots
havens smaaporte, overrakte onkelen ham, idet han
steg ud, et brev, adresseret til kommandanten for
nationalgarden i Paris med de ord: „Jeg ved ikke,
om man vil forhandle loyalt med mig, eller om man
vil lade mig myrde. Hvis jeg om en time ikke er
her igjen, saa kjør, alt hvad tøi og remmer kan
holde, til byen, lever dette brev efter adresse, lad
stormklokken ringe og forkynd folket hoffets falsk
hed". Det synes næsten, som om aaret 1588 er
steget op for manden som et truende spøgelse.
Tænkte han paa, hvorledes den sidste Valois, den
liderlige meneder, Henrik den tredie, hin 23de de
cember lokkede sin mægtige modstander hertugen
*) rCorrespondane inédite de Marie Antoinette" udgivet af grev von
Honolstein indeholder vistnok et brev, dateret 7de juli 1790, fra dionningen
til hendes broder Leopold, livori hun fortæller om sin sammenkomst med
Mirabeau og udtrykkelig siger: „Le roy étoit aupres de moi". Men dette
bevis er aldeles værdilest, fordi hele denne korrespondance i den historiske
kritiks smeltedigel som bekjendt (for at bruge et mildt udtryk) er blevet
opløst til en mystifikation, underlig sammensat af tilsyneladende ægte og
paatagelig falske enkeltheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
