Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mirabeau og Marie Antoinette - V. Den 2den april 1791
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
792
livet af ham (voilå cellesqui Voni tue); ellers behøver
man ikke at give nogen skyld i hans død."
Den anden april om morgenen var den syges
tilstand haabløs. Som Schiller paa sit dødsleie for
langte ogsaa den døende Mirabeau at faa se solen.
Da den kastede sine straaler gjennem det aabnede
vindu, sagde han: „Hvis det ikke er gud, safi ei
det i det mindste en fætter af ham". Hele dagen
led han heftig og sukkede efter opium. Om aftenen
kl. BY2 led han ikke mere, da han var vaagnet op
til døden fra livets smertelige drøm. Deltagelsen
for den døende var almindeJig og rørende. Folke
instinktet der for et øieblik med øm bekymring
vendte tilbage til den forhenværende folkegreve,
anede, at den forsvindende kolos vilde lade et uhyre
hui efter sig. Som hver mand ved, blev der vist
den døde en formelig forgudelse; men hans ben
hvilede ikke længe i Pantheon. De blev kastet ud
i november 1793 efterat jernskabet (»V armoire de
fer u) havde udspyet sine smudsige hemmeligheder
og deriblandt ogsaa den om Mirabeaus kjøb og salg.
Mirabeau var det 18de aarhundredes liderlige
geni i sin høieste aabenbarelses form. Denne eien
dommelige art af slægten menneske er siden uddød.
Svagelige epigoner gives der vistnok endnu i vore
dage nok og mere end nok af: halvtalenter, der
bilder sig ind, at de er geniale, fordi de er ud
svævende, folk med hede hoveder og kolde hjerter,
som staar der i hele sin nøgne lumpenhed, saa
snart man river den friheds- og kunstfrase, hvormed
de drapperer sig, af kroppen paa dem. Da ser
man, at de kun kjender og har en grundsætning,
et maal: skurken.Gentz’s*): „at leve rasende godt."
*) Gentz, tysk reaktionær politiker, svirebroder og spiller fra aar
hundredets begyndelse. Se om ham Georg Brandes: Tysklands romantiske
skole, sidste afsnit (romantisk politik.) Overs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
