Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mirabeau og Marie Antoinette - VI. Den 16de oktober 1793
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800
dødsterning var jo allerede tidligere bleven kastet
for Marie Antoinette i velfærdskomitéen og i kon
ventet. Men ikke desto mindre er det underligt
at se en efterkommer af saamange keisere, en dron
ning, der havde baaret Karl den stores krone dømt
af nogle stakkels djævler af haandværkere det
er hævngudens haanlatter, skingrende som et stød i
dommedagsbasunen.
Borger Antoine Quentin Fouquier-Tinville havde
anvendt megen flid paa anklageakten og med held
tilveiebragt et i sit slags enestaaende aktstykke, et
sjeldent miskmask af smagløshed og raahed.
Allerede lige i begyndelsen blev den anklagede be
breidet for, at hun „lig de Messaliner, Brunhilder,
Fredegunder og Kathariner (af Medicis), som man
i gamle dage kaldte dronninger af Frankrig, lige
fra den første dag af hendes ophold i landet, havde
været franskmændenes svøbe og blodigle (la fléau
et la sangsue.)" Det dybesté bundfald af skjændig
hed udtømte anklagen i den haarreisende, af den
ryggesløse Hebert foranledigede sætning, hvori Marie
Antoinette blev stillet paa lige fod med Neros mo
der, den for blodskam berygtede Agrippina og be
skyldt for den navnløse afskyelighed at have forført
sin umyndige søn til blodskam under fangenskabet i
Temple. Denne æreløse handling, der ved det fuldstæn
dige forhør blev forbigaaet med taushed af tribunalets
præsident, men bragt i erindring af et fæ af en ed
svoren, afpressede den martrede dronnings læber den
vidtbekjendte, i sin korthed vidunderlig veltalende
„appel til alle tilstedeværende mødre". Som minde
værdig fortjener to af de indstævnte vidner, Baillys
og grev d’Estoings optræden at nævnes. Den redelige
Bailly, der ligeledes allerede stod med den ene fod
paa skafottet, gav paa præsidentens spørgsmaal,
om han havde kjendt anklagede, det svar: „Javist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
