Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mirabeau og Marie Antoinette - VI. Den 16de oktober 1793
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804
Paa slaget 11 aabnede Conciergeriets gitterport
sig, og offeret traadte ud. Dronningens ansigt var
blegt; men hendes blik stolt og hendes gang fast.
Hendes hænder var bundne paa ryggen, og Sanson
holdt taugets ender. Man saa, at han gjorde sig
umage for ikke at stramme til, men holde rigtig
løst. Udenfor porten stod den skjæbnesvangre
kjærre med smalt sæde; maaske var det den samme,
hvorpaa Maria Antoinettes store fiende, madame
Roland, tre uger senere blev ført til skafottet. Ved
synet af dette kjøretøi skjalv dronningen og vaklede
et øieblik. I det mindste for denne forhaanelse,
tænkte hun vel, havde man kunnet spare keisernes
datter. Men ogsaa denne kalk maatte tømmes.
Man hjalp den dødsdømte op paa sædet. Den ed
svorne præst tog plads ved siden af hende, bag
hende sad en af Sansons haandlangere; seiv tog han
plads foran hende, men staaende med sin trekan
tede hat i haanden. Marie Antoinette bar en hvid
underkjole, en sort overkjole og over denne en hvid
natkamisol med sorte baandsløifer ved haandledene,
endvidere en brystdug af hvid musselin og en hvid
kappe med sorte baand.
Den med en hest forspændte kjærre såtte sig
i bevægelse og rullede langsomt hen gjennem folke
væbnings-soldaternes dobbelte række. Folket var
talrigt forsamlet bag rækkerne, men forholdt sig
taus, tiltrods for at en skarv, skuespilleren Gram
mont, misbrugte sin stilling som officer i national
garden paa en skammelig maade, idet han reiste
sig i stigbøilerne og pegte paa Marie Antoinette
med spidsen af sin sabel, som for at opfordre pøbe
len til at fornærme offeret. Men det skede ikke,
enten det nu var af ligegyldighed, af medlidenhed
eller, af skamfølelse. Kun undertiden lød der et
„Vive la république!" fra folkemasserne. Og dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
