Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kongenar - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810
«Herrens salvede" ogsaa det, at de meget tidligere
end andre dødelige kan komme til embede og følge
lig ogsaa til forstand. Medens privatretten fore
skriver en alder af 21 til 25 aar for at tillade folk
at styre sine private affærer, er, ifølge den monar
kiske statsrets uudgrundelige raysterier og undere,
halvvoksne prinser i slyngelalderen fuldkommen
skikkede til at lede staternes anliggender og i større
eller mindre grad at bestemme folkenes skjæbne.
Endnu i sin fars dødsaar (1697) blev derfor den
femten-aarige Karl erklæret myndig af den svenske
rigsdag og begyndte at „regjere som den tolvte af
sit navn". At han virkelig vilde gjøre dette paa
sin vis, lod han straks den svenske adel mærke paa
en følelig maade. Den mente, at de gode tider,
den havde havt før Karl den ellevtes tid, vilde
vende tilbage under den tolvte; men han tilbage
viste de lensretlige lyster og gav tydelig tilkjende, at
han følte sig som Sveriges eneherre. Ti i det
underlige miskmask af ustyrlige egenskaber, der
udmærkede den unge konge, manglede heller
ikke et stærkt fremtrædende drag af despotisk hov
mod og overmod, der vistnok stak selsomt nok af
mod de pietistiske narrestreger. Dog nei; vi ved
jo, at de „fromme" til alle tider var og er intole
rant herskesyge.
Den 14de december 1697 fandt kongens kro
ning eller rettere sagt bare salving sted. Ti imod
den hidtil i Sverige vanlige skik vilde Karl ikke
krones af geistligheden, blot salves, og red derfor
paa en sølvskoet svedfuks til Ridderholms-kirken med
kronen paa hovedet for at vise alle og enhver, „at
den virkelige herskermagt tilhørte ham allerede fra
fødselen af uden medvirkning af nogen som helst".
Dette første tilløb å la Louis XIV løb forøvrigt
ikke meget heldig af. Under processjons-ridtet faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
