Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse Lejlighedsbesøg forudsætte „det folkekirkelige Baand"
for at have Udsigt til at faa nogen aandelig Betydning —
med mindre den vedkommende Præst skulde have en sær-
lig Begavelse for den „paagaaende" Methode! Hvis „en
Præst“ kommer ind til Mennesker* som slet ikke kjende
noget til ham, er der saa ikke overvejende Sandsynlighed
for, at man i Storstaden, hvor Pieteten er saa stærkt ved
at svinde, takker for hans Høflighed og — lader ham gaa
igjen som en fremmed? Altsaa, netop for at have Haab
om at udrette noget i den folkekirkelige Mission, maa der
i Forvejen være et Forhold til Stede. Og at bringe
dette til Veje hører da ogsaa efter god gammel [Kirkesæd
med til en folkekirkelig Præstegjerning. Thi selve det, at
man kommer som Præst til et Sogn, at man beskikkes
til at være disse Menneskers Præst, indeholder en „An-
ledning". Man har Ret til at hilse paa sine Sognebørn
og lære dem at kjende; de have maaske endog en vis
Ret til at vente at se den Mand, der skal være „deres"
Præst. Og ved denne første Anledning aabnes først Døren,
som Præsten (og Guds Ord) senere kan komme ind ad*).
Der er Forskjel paa kirkelige Retninger saa vel som
paa christelige Personligheder. Og begge Dele medføre,
at der er stor Forskjel paa de enkelte Præsters Maade
at øve Sjælesorg paa. En vil stræbe snarest muligt at
komme til Hovedsagen, en anden mener at naa videre
ved at rykke frem i ganske smaa Skridt. En gaar maaske
noget djærvt og strengt frem, en anden vil lokke og frem-
elske — eller saa ganske stille gaa og vente paa — Livs-
rørelserne. Men disse Forskjelle vedkomme i og for sig
ikke Kirkeprincipet: „smaa Sogne." Thi det vil slet
*) Provst Schepelern skriver (anf. Skr. S. 31), at den Fordring, jjat
Præsten skal staa i personlig Forbindelse med hver enkelt af sine
Sognefolk, „jo ikke kan betyde at gjere en Visit hos dem i Ny
og Næ“. Ja og nej. At „gjøre en Visit" er endnu ikke Sjælesorg,
men det er et naturligt Middel til at stifte Bekjendtskab, og først
hvor man kjender noget til hinanden, ter der Haab om rat øve
egentlig Sjælesorg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
