- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
31

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. I Familiens Skød

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

tages udelukkende som Guvernante; og som saadan
har Apotekeren og Fruen ogsaa antaget mig.«

Hun vendte sig her med et straalende Smil til
Apotekeren, der rød i Hovedet fremstammede:

»Min Kone mener ogsaa — naturligvis — det
samme som De! — Min Kone og jeg — jeg og
min —!«

Her standsede han pludselig, da Fruen,
ubemærket af de andre, traadte ham paa Foden.

Helene fortsatte: »Hvad min Cykle angaar, kan
jeg kun sige, at jeg haaber ganske det samme som
Fruen.«

Der indtraadte en pinlig Pavse.

Fruen gispede. Desideria smilede trodsigt.

Apotekeren bankede paa Barometret og
mumlede: »Det stiger!«

Da rejste Bedstemoder sig, traadte frem og
sagde: »Nu vil jeg ogsaa sige et lille Ord!«

Det var i Nakkerup Apotek et historisk Øjeblik,
naar Bedstemoder tog Ordet — som Bismarck eller
Palmerston paa de store Dage i en afgørende
Debat.

Apotekerfruen gyste altid for disse Øjeblikke, da
hendes Trone vaklede; men hun turde ikke trodse
Bedstemoder.

Denne lagde sin venstre Haand paa Helenes
Skulder og sagde, idet hun saa hende ind i Øjnene:
»De har et godt Ansigt — jeg tager aldrig fejl,
Frøken Rørby. Og min Datter mener Dem det ogsaa
godt. De er ung og ene mellem fremmede. Det
har min Datter ogsaa været. Hun fandt stor
Venlighed og Overbærenhed. De vil altid finde det
samme her i Huset!«

Hun kyssede Helene paa Panden og tilføjede:
»Trænger De til Raad og Hjælp, saa kom til
Bedstemoder min søde Pige! — Og gaa saa ud og mor
jer allesammen.«

Bedstemoders Øjne lyste med en usædvanlig
Ild; hun stødte Stokken haardt i Gulvet for hvert
Skridt og gik hurtigt ud af Stuen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free