Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Valborg Blus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Himlen er graa, det sidste Genskin af Solgløden
farver Skybankernes Linier i Vest, saa svinder det,
og de mørke Skyer ligger kolde og graa i
Synskredsen.
Aftnen er stille og mild, kun en svag Luftning
vifter.
Oppe paa Skrald Bakke samledes efterhaanden
en stor Folkeskare.
Bakken laa herligt i Udkanten af den store
Hestehave med Udsigt over hele Egnen og ud over
Havet.
Oppe paa Toppen var stablet Tjæretønder,
Kviste og Halm.
Drenge og Piger havde allerede i flere Timer
belejret Bakken, og det var med yderste Møje, at
Sognefogden, med sin store sorte Hund, Snap,
formaaede at holde dem i Ave og forhindre dem i at
tænde Baalet. Nu saa man i det usikre Skær
af det svindende Dagslys gaaende og kørende
nærme sig.
Snart var der sort af Mennesker paa Toppen af
Bakken.
Baalet var jo endnu ikke tændt, og Midtpunktet
for alles Blikke var derfor Apotekerens Familie.
Man skottede hviskende til den unge, ranke
Dame med den røde Hue, der til Apotekerfruens
Skræk sad som fastgroet, fæstet med en glimrende
Sølvnaal til det mørke Haar.
Provisoren, der havde faaet Lov til at tage en
hurtig Tur- og Returbillet til Baalet, fæstede nogle
ualmindelig brændende Øjne paa hende.
Men den stakkels Didrik, der maatte blive
tilbage som Vagt paa Apoteket, var i et sandt Raseri;
han havde kun behøvet et Øjeblik for at indse, at
hende var det, hende alene, nu og i al Evighed.
Da han ikke havde andet at trøste sig med, lod
han Raseriet gaa ud over Pebermynterne og
Chokoladen.
Boeck: Unge Hjerter. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
