Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV. En Tournée i Provinsbyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
han sig til højre, nu til venstre. Saa spillede han
med Hænderne overkors, engang imellem tjattende
med den ene Haand, mens han af og til løftede
Hænderne saa højt, at man frygtede, han aldrig skulde
ramme Tangenterne mer, — saa et piano —
pianissimo — og til Slut slog han næsten Hovedet i
Tasterne — et frygteligt Choc! Finale! Han sprang op,
bukkede med Klaphatten for Hjertet. Øredøvende
Bifald.
Kort Pavse for aabent Tæppe.
Lidt efter indførtes Primadonnaen af Pianisten,
der satte sig til Flyglet.
Hun var nu iført et meget koket Rococokostyme:
korte Skørter, blaa Silkestrømper, hvide Atlaskessko
med blaa Sløjfer, Haaret højt opsat, med en
Schäfer-hat med Rosenkrans og en Hyrdestav i Haanden.
Og nu kvidrede hun nogle allerkæreste Sange »å la
bergére«, som der stod paa Programmet.
Især følgende slog stærkt an:
Hyrdinden sad bag den grønne Hæk,
tittittittittittit,
hun var saa sød og saa ung og kæk,
tittittittittittit.
De Lam, hun vogted, bar røde Baand
og spiste alle af hendes Haand,
den lillebitte bitte Haand.
Hyrdinden sad bag den grønne Hæk,
tittittittittittit,
da kom en Hyrde, saa smuk som fræk,
tittittittittittit.
Til hendes Pris han bag Hækken sang,
det ømt og varmt gennem Hækken klang,
Hækken klang, ja Hækken klang.
Og da hun titted i Hækken ind,
tittittittittittit,
saa kyssed han hendes bløde Kind,
tittittittittittit.
De lo og sang, ja de lo og sang,
til sidst hun ud over Hækken sprang,
Hækken sprang, ja Hækken sprang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
