Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII. Desideria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
XVII.
DESIDERIA.
Helene og Børnene havde faaet Sommerferie.
Men Helene havde ikke Raad til at rejse hjem.
Hun foretog da i denne Tid smaa Skovture med
Anna og Preben.
Saa opsøgte de en kølig Skovdal, hvor de satte
sig ved Bækken.
Anna havde altid et Haandarbejde med, og
Helene havde vidst at interessere Preben for Planter.
Han havde allerede et lille Herbarium; og under
alle Kommoder og Skabe laa der pressede Blomster.
En Eftermiddag hen imod Aften sad de nede i
Hestehavens Dal ved Bredden af en rislende Bæk.
De havde spist deres medbragte Aftensmad; og
Øjeblikket var nu kommet, da Helene skulde fortælle
et Eventyr!
Et af hendes Yndlingstem aer, som hun ogsaa i
Dag fantaserede over, var den fattige Pige, der maa
drage fra sit Hjem ud i den vide Verden. Der finder
Prinsen hende saa, og han opdager et Mærke paa
hendes hvide Arm; hun er en fortryllet Prinsesse,
som har været bestemt for ham, men som en ond
Aand har misundt ham. Da han kysser hende,
falder Pjalterne af hende, og hun staar klædt som en
Dronning med Hermelin og Guldkrone. Og saa
holder de Bryllup.
Anna hvilede i hendes Skød og saa op i hendes
Ansigt, mens hun fortalte; Helenes Haand laa i
Annas Haar. Og Preben sad paa en stor Sten midt
i Bækken.
»Frøken,« sagde Anna pludselig; »Eventyr er jo
ikke sket, er de vel?«
»Nej, ikke paa den Maade,« sagde Helene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
