Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XX. Mørke Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Komitémedlemmerne klappede op.
Og til Fakkeldansens Toner fra »Valdemar«
marcheredes nu ind i den store Sal, hvor Lyset fra
funklende Gaskroner skinnede over Regimentsmusikken
og de paa Balustraden siddende, ivrigt lorgnetterende,
ældre Damer og Herrer, en skarp Tjørnehæk om
det blomstrende Rosenflor.
Helene vilde sikkerlig haft al ønskelig Udsigt til
at blive danset ihjel, om ikke en vis Respekt og
Ængstelse havde afholdt de unge Latinere fra at
inklinere alt for stærkt. Tillige havde man jo visse
Pligter over for de lokale Skønheder, der ligesom
Desideria med misundelige Blikke fülgte den
nyopdukkede Stjerne paa dens Sejrsdans gennem
Rummet
Efter Borddansen fulgte Kotillonen.
Men nu havde Ungdommen drukket sig Mod til;
og, trods alle blonde og mørke Skønheder, bragtes
der Helene en saadan Hyldest fra den studerende
Ungdom, at hendes Bryst inden kort Tid var saa
besaaet med Sløjfer, at det lignede en
Kotillons-pude.
Stamherren gav hende ogsaa sin Sløjfe.
Efter Kotillonen blev der budt Is og Limonade,
hvilket Helene og Desideria nød sammen med de
grevelige, hvem Helene konverserede med en
Frihed, der ærgrede hendes tidligere Elev ganske
enormt.
Den mandlige Ungdom sad ovenpaa og drak
Biskop under Afsyngelsen af:
»Hende vi elske, mens Hjertet det slaar;
hende vi prise, mens Læben formaar.
Lokkerne bløde og Væksten den slanke,
Klang i sin Stemme og Snildhed i Blik,
Ild i sit Hjerte og Renhed i Tanke,
det hun i Arv efter Moderen flk.«
Derefter stormede man ned og fortsatte Dansen.
Klokken blev hen ad 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
