- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
129

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXII. Maskerade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129

Stamherrens Smykke paa den skønne Arm, stod
Helene for den forbavsede Mængde.

Magdelone, Leonora og den franske Bondepige
saa rædselsslagne paa Zigeunerinden. Hun havde
altsaa ført dem bag Lyset. Og for hendes Skyld
havde Berta og Desideria været til Nar.

Nu blev man bedt om at tage Damer.

Til almindelig Forbavselse lod Stamherren
Komtesser og Baronesser sidde og bød Helene sin Arm.

Jeronimus og Madame Pompadour fik hinanden
til Bords; og Kancelliraaden brækkede saa gyseligt
paa det franske, at Madame Rouban sad i en
ustandselig Latter, der snart istemtes af ham.

Kancelliraadinden saa med Skræk, at Manden
lod sig rive med af Vinen og den glade Pariserinde.

Efter Bordet tog hun ham afsides og sagde:
»Drik ikke mer, Lønberg. Du ser saa animeret ud!«

»Ja men, du sagde jo selv, at jeg skulde være
livlig!«

»Husk, du er hos Grevens!«

Saa aabnede Stamherren og Helene et glimrende

Bal.

Klokken 4 om Morgenen serveredes Kaffen. Og
Vognene rullede bort med Gæsterne, mens Sneen
dalede ned og fyldte Rummet mellem Himmel og Jord.
Da Apotekerens igen sad i Landaueren, var
Situationen betydelig forandret.

Desideria trykkede sig ind i Hjørnet, at ingen
skulde se hendes forgræmmede Øjne.

Fruen sagde med dirrende Røst: »Uh, det
afskyelige Snevejr!«

Helenes Udraab: »Det var dog en dejlig Aften!«
blev kun mødt med Apotekerens: »Ja, ualmindelig
— henrivende! Jeg talte med den gamle
Ekselleksel-lence Grev Hardenfalz — han sagde ogsaa, at det
var en ualmindelig dejlig — Hochheimer!«

Endelig naaede man Apoteket.

Det varede noget, inden Stine kom. Der maatte
ringes flere Gange.

Boeck: Unge qjerter. 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free