- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
132

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIII. Vinteren strenges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

der havde faaet Influenza, og da havde erfaret, at
Stamherren i Løbet af Dagen var afrejst over Hals
og Hoved for at fuldende sine Studier — »en
indgaaende Undersøgelse af Zigeunernes Levevis«
tilføjede han ondskabsfuldt.

I Løbet af Ugen vidste da hele Egnen, at
Stamherren var sendt bort for at salvere sit Hjerte mod
borgerlige Lidenskaber.

»Naa, hvad siger De, Kancelliraadinde, om hendes
Optræden?« spurgte Justitsraadinden.

»Hun er i Besiddelse af megen Hardiesse!«
svarede Apotekerfruen.

Hertil bemærkede Justitsraaden: *Hun er fræk
— modbydelig —«

»Far!« sagde Berta bønligt.

»Men du sagde jo selv i Aftes —«

»Nærum!« advarede Fruen.

Apotekeren, der havde surret rundt, bankede
paa Barometret, men sagde ingenting.

Helene viste sig først sent.

Da man sad ved Aftensbordet, sagde Desideria
paa engang: »Jeg hører, at Stamherren pludselig er
bortrejst!«

»Bortsendt,« sagde Justitsraaden med Betoning.

Det gjorde øjensynlig intet Indtryk paa Helene.

Lidt efter udbrød Justitsraaden: »Men, hvor blev
Holmsted af? Det var jo denne Munk, De spaaede
saa smukt, Frøken! — Av for Fanden, hvem er det,
der træder mig paa Foden?«

Et Øjeblik efter sagde Berta: »De forkølede Dem
da vel ikke i Aftes, Frøken Rørby?«

»Nej, hvorfor skulde jeg gøre det?«

»Jo, det var jo ikke sagt, et civiliseret Menneske
kunde taale at bære et saa let Zigeunerkostyme!«

Helene saa paa hende, fast og gennemtrængende,
og sagde smilende: »Jeg kan taale meget, meget mer
end det!«

Efter Aftensbordet blev der budt Toddy.

Helene, der kendte Justitsraaden ud og ind,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free