Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIV. Billedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Jeg haaber dog, du er frisk som en Fisk!
Men, nu faar du som Straf kun et lille bitte
Brev.
For, jeg skal sige dig:
»Vintern rasat ut bland våra fjellar.«
Der er Vaar om mig og i mig.
Da kan jeg ikke sidde stille og stirre paa det
sorte Hav i Blækhuset, men maa ud at se, hvor
lystig det klare Vand løber i Elv og Fos.
»Solen kysser lif i skog og sjø!«
Jeg sender dig ingen Present; skriv mig selv
til og sig, hvad du ønsker dig.
Og du skal faa det, du sødeste Niece, som jeg
længes efter at se og tage i mine Arme.
Børnene ser paa dit Billede og spørger, om
den danske Kusine dog ikke kommer og leger
med dem.
Kom, kom, kom!
Er der noget, som tynger dig, da kom og
kast det ud i Elven; den har vist baaret tungere
Byrder.
Mange Lykønskninger fra Børnene, Gustaf og
din värmlandske Tante
Frederikke Almgren.
Om Aftnen efter Tetid havde Bedstemoder
inviteret Helene, Anna og Preben til et lille
Chokoladegilde paa sit Værelse, samt foræret Helene en fiks
Rejsekuffert med Toiletteetui.
Man havde lige begyndt at drikke Chokolade, da
det bankede paa Døren.
Og ind traadte med stramme Miner
Kancelliraad-inden og Desideria.
Fru Lønberg saa sig om og sagde: »Hvad gaar
her for sig?
»Chokolade!« sagde Bedstemoder, »det er
Frøken Rørbys Fødselsdag.«
»Ja saa! Og en saadan Fest fejres i mit Hus,
uden at jeg faar den ringeste Meddelelse derom.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
