Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVI. Det hemmelige Kammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
»Jeg forstaar Dem ikke, Fru Kancelliraadinde!«
»Ja, bild os det ind!« raabte Desideria.
Moderen tyssede paa hende og vedblev: »Det
kunde interessere mig meget at vide, hvad der var
Genstand for Deres og Doktor Holmsteds
Forhandlinger før, der var af en saa intim Art, at der
maatte hviskes.«
Helene blev i dette Øjeblik greben af en saadan
Følelse af Afmagt og Vrede, at hun var nær ved at
synke sammen.
Hun sagde imidlertid ganske rolig: »Naar der
er syge i Nærheden, hvisker man —«
Da rettede Kancelliraadinden sig i sin fulde
Højde og sagde: »Jeg ønsker at vide, hvad der blev
talt om!«
I dette Øjeblik hørtes en fjern Rullen, der
bebudede Tordenvejrets Komme.
Og nu var det en af Kancelliraadindens Særheder,
som Desideria havde arvet efter hende, at hun gyste
for Torden.
Da i det samme Helene, bleg og ophidset, gjorde
et Skridt frem, sagde Fruen forskrækket: »Jeg venter
at høre det en anden Gang — hvis De vil forblive
her i Huset.«
Og de to Damer forlod skyndsomt Værelset.
Preben, der havde lyttet ved Døren, gav kort
efter Bedstemoder følgende Referat: »Moder og
Si-deria har skændt paa Guvernanten, fordi hun har
talt med Doktor Holmsted paa Loftet.«
Helene var i et frygteligt Oprør.
Men, hvad skulde hun gøre?
Ingen kunde hun betro sig til.
Bedstemoder var syg; og til Betty turde hun
ikke skrive.
Hun saa hen til Faderens Billede.
Havde han levet, vilde han nok have raadet hende.
Da faldt det hende paa engang ind, at Faderen
altid havde sagt: »I Naturen er Gud os nærmere
end ellers!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
