Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVII. Uvejret bryder løs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
sin adeligfødte Frue. — Dog Egnens Folk
kunde jo være mig ligegyldige, hvis jeg
havde nogen Støtte i de Folk, jeg bor hos.
Men de er værre mod mig end alle andre;
og jeg kan næsten ikke holde det ud længer!
Og det værste er, at jeg skal og maa
blive her!
»Aa, det kommer vi vel nok ud af!«
En Ting maa jeg dog tilføje. Her er en
forholdsvis yngre Mand paa Egnen; han er
mig for Resten temmelig ligegyldig.
»Temmelig — er et godt Ord!«
Jeg kan ikke blive klog paa ham; men
noget Overflademenneske er han i hvert
Fald ikke.
»Hvem i al Verden er det?«
»Holmsted!« brølede Justitsraaden.
Jeg har ikke kunnet undgaa at lægge
en vis Vægt paa hans Ord. Og han har
aldeles forvirret mine Begreber, da han
nemlig i Dag sagde til mig: Vil De følge
»Hvorfor standser De, Adelaide?« spurgte Berta.
»Fordi der ikke er mer! Men, det er jo let at
supplere.
En formelig Flugt altsaa! Mein Liebchen, was
willst du noch mehr?«
Der indtraadte en længere Pavse, under hvilken
Apotekeren mumlede noget om
»Brevhemmeligheden«.
»Sagde De Brevhemmeligheden,« for Frøken
Ipsen op, »kalder De det Brevhemmelighed at kradse
nogle Kragetæer op og smide dem ud i Skoven.«
Kancelliraadinden, der troede, at Helene havde
begaaet en eller anden Skandale, følte sig til en vis
Boeck: Unge Hjerter. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
