Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVII. Uvejret bryder løs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Nu vilde Tilfældet, at Holmsted paa Hjemvejen
fra et Sygebesøg passerede Distriktslægeboligen, da
Uvejret atter syntes at skulle begynde.
Han cyklede ind i Alléen uden for Nærums, hvor
han søgte Ly under Træerne.
Da hørte han Larmen inde fra Stuerne; han
genkendte Frøken Ipsens Røst.
Paa engang blev der ganske stille.
Da blæste der et Stykke Papir ind i Ansigtet
paa ham.
Han greb det, saa, det var beskrevet, og løb
det hurtigt igennem.
Han betænkte sig et Øjeblik; saa satte han sig
paa Cyklen #og kørte, trods Lyn og Torden, af Sted
til Apoteket.
Han skyndte sig ind til Bedstemoder, fortalte
hende, hvor han havde fundet Dokumentet, og at
han havde hørt Frøken Ipsens Stemme —–—
Han sluttede med at sige: »De vil sikkert bringe
det i de rette Hænder!
Farvel, og lad mig se, at De er oppe, naar jeg
kommer næste Gang!«
Han skyndte sig ned ad Trappen, satte sig paa
Cyklen og ilede underen skyllende Tordenregn hjem,
hvor han det meste af Natten gik op og ned ad Gulvet.
Af og til saa han ud af Vinduerne til det Qerne
Nakkerup, hvor et Lynglimt nu og da oplyste
Apotekets hvide Gavl.
Da Bedstemoder havde læst Helenes Brev, sagde
hun med et straalende Smil: »Frugten er moden;
nu kan vi ryste Træet!«
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
