Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIX. En Overraskelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
»Lad være at besvime,« sagde Bedstemoder, »det
hjælper ikke noget — Fru Kancelliraadinde! Fra
nu af betragter jeg dig som en fremmed!
Jeg gav dig en god Opdragelse: jeg lod dig tage
Lærerindeeksamen og skaffede dig en udmærket
Plads.
Ja, det er det eneste, jeg bebrejder mig selv;
thi det grevelige taalte den lille Kuskedatter ikke.
Din Moder var en skikkelig Bondekone; du
kunde bleven det samme, om jeg ikke havde
adopteret dig.
Og hvad var nu Takken for al min Godhed?
Du blev daglig koldere og koldere.
Og det grevelige Kuskeblod, som ruller gennem
dine Aarer, smeldede som en Pisk paa din Tunge,
naar det gjaldt dine Omgivelser, især de
underordnede.
Men nu vender den sig mod dig; ja, det er
slemt, naar man slaar efter andre, selv at faa
Snærten i Ansigtet!
Da min Mand og jeg Vendte hjem fra den Rejse,
troede alle, at du var mit Barn. Men, da du voksede
til, hørte jeg tit, hvor lidt, man fandt, du lignede
mig.
Du ligner mig ogsaa kun lidt! For Hjertet er
min stærke Side!
Men du elsker kun Grevekronen og dig selv.
Du er en Snob, som mange her paa Egnen.
Din Fader er død for længe siden, og du har
ingen Søskende.
Men foruden mig er der én til, der lever og
kender din Fødsel og Herkomst: den brave, gamle
Præst i Landsognet paa Fyen, hvor du er født.
Han døbte dig og vil, hvad Øjeblik det skal være,
kunne give Attest for Rigtigheden af mit Udsagn.
Og saa sandt jeg sidder her, det skal blive
fremlagt og tinglæst for hele Egnen, om du gør den
mindste Indvending mod de Dispositioner, jeg nu agter
at træffe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
