Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIX. En Overraskelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
ser efter — og saa vil jeg spadsere med dig paa
Østergade. Og, naar jeg bliver noget rigtigt, skal du
bo hos mig og have hele Stueetagen. Jeg selv bor
paa Loftet.
Ja nu tænker jeg kun paa Latinskolen. Det er
Sjov. Jeg skal straks ned og fortælle det til Didrik.«
Og i en Fart var han ude af Værelset
Helene sad imidlertid paa sit Rammer. Hun
tænkte paa alle de Timer, hun havde tilbragt her,
og paa de kære i Hjemmet.
Da skinnede, som den første Dag her i Huset,
Solen atter paa den fjerne Grønager Kirke.
— Havde hun nu virkelig bragt et Offer?–
Ja, det var dog muligt! — Var det nu ogsaa et
Offer? — Nej, vist ikke.
— Ja, hvad saa?
Da hørte hun Skridt i Stuen.
Og foran hende stod Anna bleg og stille, skøn
som en Daabsengel i sin hvide Dragt.
Hun sagde med sin bløde Stemme: »De vilde
altsaa rejse uden at sige mig farvel!«
Helene tog hende paa Skødet og drog hende ind
til sig: »Anna, vær nu fornuftig; jeg vilde jo kun
skaane dig!«
»Det ved jeg godt. Jeg er heller slet ikke —
saadan ligefrem — bedrøvet, maa De tro; for jeg
ved jo, at De faar det godt nu. Derover er jeg saa
glad, saa frygtelig glad, at jeg . . .« og hulkende
gemte hun sig ved Helenes Bryst.
Lidt efter saa hun op og søgte at smile; saa
sagde hun, halvt afbrudt af Efterveerne fra Graaden:
»Men, jeg er alligevel saa ked af, at vi skal skilles.
De maa endelig snart skrive mig til, hvordan De har
det . . . Jeg kan nu slet ikke . . . skrive, hvordan
jeg saadan føler det; men jeg vil altid tænke paa Dem.
For der er ingen, ingen Mennesker, jeg har
holdt saadan af som Dem, Frøken ... Jo,
Bedstemoder er den eneste; hun har fortalt mig det héle;
og vi faar det nok godt sammen.«
Boeck: Unge løjerter. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
