Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXI. Värmeland du sköna! - XXXII. Et svensk Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Maanens gyldne Skive gled op over Trætoppene.
Elven bruste, og en Fos hørtes langt borte.
Her var en usigelig Fred!
Skulde hun lære at arbejde her, og skulde
Sangen atter gøre hende glad i Värmlands store Skove?
Først henad Midnat faldt hun i Søvn.
Da drømte hun, at hun stod om Bord paa
Damperen fra Frederikshavn til Gøteborg.
Hun saa sin Kuffert aabne sig.
En rød Nissehue ståk op af den.
Og hun hørte den Røst, hun nødigst af alle vilde
høre, sige halvt spottende:
»Vi flytter nok i Dag!«
XXXII.
ET SVENSK HJEM.
Helene vaagnede ved, at Solen skinnede hende
ind i Øjnene.
Gennem det aabentstaaende Vindu hørte hun
Fosseduren, og den vidunderligste Birkeduft trængte
ind til hende.
Hun saa paa Uret, der hang paa Væggen.
Klokken var 7, og hun vilde været oppe Klokken 6.
Hun skyndte sig i Tøjet.
Saa ud paa Altanen!
Hun indsugede den søde Duft i fulde Drag, hun
hilste Skov og Fjæld, Fos og Elv og de røde Huse
og Gaarde, der hist og her tittede frem. Og der var
Kirken igen — Kirken.
Ja — Offeret maatte bringes!
Der var ingen Tid til Drømmerier; nu skulde
hendes Arbejdsdag begynde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
