Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXII. Et svensk Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Frihed! Og den skal ingen røve mig, ingen, ingen i
hele Verden!«
»Men Gudbevares; er der nogen, der lænker
paa det?«
»Nej, nej, nej! Men — hvordan skal jeg
forklare dig det? — Jeg er glad over min Frihed —
men jeg vil gerne lægge mig selv i Lænker!
Forstaar du mig ikke nok?«
»Nej, det forsikrer jeg dig, jeg ikke gør!« sagde
Frederikke og brast i en Latter, der var saa
smittende, at Helene imod sin Vilje maatte le med.
I det samme kom Almgren og sagde: »Siden I
er saa godt oplagte, har I maaske Lyst at gaa en
Tur. Hvad siger min danske Niece?«
»Ja, du har jo din Frihed!« sagde Fruen
smilende.
»Tak, Onkel Doktor, det vil jeg gerne.«
Saa gik de op paa »Lillberget«.
Herfra saa de ned i den rivende Strøm, der
førte Tømmeret til Byen.
Lige over for laa skovbevoksede Klipper, og i det
fjerne de blaanende, rødmende Fjælde i Østmark.
Doktoren fortalte om Elven, og Helene hørte
nu, at den, foruden at fløte Tømmeret, tillige drev
Fabrikken, hvor Træet forarbejdedes til Papir.
Hun var usædvanlig tankefuld den Aften.
Da hun sad oppe paa sin Altan og saa ud over
Elven, der larmede og glimtede i Maaneskinnet,
tænkte hun: »Ja, dejlig er du, du stolte Elv! Dog
hvad nyttede al din vilde Skønhed, om du intet
udrettede. Nu glæder du os dobbelt, da vi ved, du
bærer Tømmeret fra de store Skove til Menneskenes
Hænder, og du driver Værket, der arbejder for
Menneskene!
Jeg har sunget og larmet nok!
Nu maa jeg virke!
Godeste Gud! Send mig et Arbejde, der kan
fylde mig, tage mig og fange mig! Saa jeg kan leve
andre foruden — alle andre — og være mig selv nok!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
