- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
201

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXIII. Brev med en Efterskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201

sød lille Pige, og til allersidst Katrine, hvis Ho’de
af Forbavselse gik frem og tilbage.

Den høje Dame sagde: »Helene har det
udmærket; jeg skal hilse fra hende.«

»Bedstemoder!« sagde jeg.

»Hende selv og ingen anden — og det er
Anna!«

Nu blev der en Kyssen og Fortællen og
Snakken som i et Frikvarter i Skolen. Saa fortalte
Bedstemoder akkurat saa meget, som Moder havde
godt af at vide. Jeg fik jo lidt mere ud af hende
siden, da vi blev alene.

Hun sagde, at hun havde været paa Fyen og
opfrisket gamle Minder, og der var Anna stødt til
hende. I Gaar var de kommen til Byen, hvor en
bekendt af Bedstemoder havde lejet en
Stuelejlighed med Have til hende i en Villa paa
Frederiksberg.

Da den første Forskrækkelse havde sat sig,
syntes Katrine, hun skulde være fin, og saa sagde
hun: »Vil Fruen ikke løsne et Baand?«

»Løsne,« sagde Bedstemoder og lo, »nej, nu
løsner jeg ikke fiere Baand!«

Saa tog hun og Anna Overtøjet af. Anna saa
længe paa mig. Saa sagde hun pludselig: »Hvor
Helene er dejlig!«

Og denne Kærlighedserklæring til mig fik os
alle til at briste i Latter.

Anna kyssede mig og sagde: »De ligner hende
nu alligevel!«

Da vi hørte, at du sad godt og vel forvaret
oppe i Varmland, var vi jo forfærdelig glade. Men
jeg tror nu nok, det løb lidt rundt for Moder.

Hun spurgte, om der var sikkert.

»Umaadelige« sagde Bedstemoder.

Katrine var himmelglad.

Og paa engang gav hun sig af bare Glæde til
at tudbrøle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free