Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXIII. Brev med en Efterskrift - XXXIV. Saa fast en Dæmning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Bedstemoder, hvem det var. Men hun sagde, at
det var ikke nogen. Men det var det nu vist
alligevel!
Hils nu den svenske Onkel og Tante, Kusinen
og Fætteren fra os alle.
Din hengivne Søster
Betty.
E fterskrift.
Kære Frøken Helene Rørby!
Nu skal De se, at alt bliver godt for Dem —
for det gør det nok. Og for os alle sammen. Jeg
er saa glad for Deres Søster, hun er akkurat
ligesaa god som Dem, men lidt mere alvorlig. Dette
faar ingen Lov at læse foruden Dem, saa at det
jo godt kan være, at det ikke er sikkert, at der
er Fejl deri.
Blot at Fader og Moder nu ikke længes for
meget efter os og kan undvære os, men det gør
Moder især vist ikke, da Fader er saa meget paa
Apoteket. Desideria skrev virkelig saa pænt til
mig og fortalte, at hun havde faaet en ny Kjole.
Der er en, hvis Smilehuller jeg tit længes efter,
en, jeg tænker paa om Dagen og om Natten. Mon
den ogsaa tænker paa mig og
Deres lille Anna.
XXXIV.
SAA FAST EN DÆMNING.
Det led mod Slutningen af August. Saa hurtig
gled Dagene i det stille Hjem og i den
vidunderlige Natur.
Helene var ligesom bleven gladere; det troede
hun da.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
