Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXIV. Saa fast en Dæmning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Og den blege Pige fik røde Kinder af Bevægelse
og Undseelse.
»Naa, hvad hedder du da?« spurgte Lærerinden
i en lidt bebrejdende Tone.
»Ebba!« svarede den lille og brast i Graad.
Helene saa paa Lærerinden, der sagde: »Hendes
Moder er syg, og de har det saa sørgeligt og
fattigt!«
Hviskende føjede hun til: »Manden er rejst fra
dem med en anden — til Amerika!«
Helene klappede atter lille Ebba.
Graaden stilnede af.
Og saa sang Børnene:
>Och jungfrun gick åt källan,
hon skulle hämta vann;
dår stod en liten hasselgren,
han var så mycket grann.
»Ack, hor du liten hasselgren,
hvarfor ar du så grann ?«
»Jag åter mull och dricker vann.
därför ar jag så grann.*
»Ack, hor du liten jungfru,
hvarfor ar du så fin?«
»Jag äter socker, dricker vin,
därför är jag så fin.««
De saa alle op paa den danske Frøken.
Hun syntes dem at være »den jungfru så fin«.
Solen skinnede ind paa de lyslokkede Smaapiger;
og Fossen hørtes i det fjerne.
Lærerinden gik rundt mellem Børnene og talte
hviskende med dem.
Og nu sang de klare, svenske Barnestemmer:
»Der er et yndigt Land,
det staar med brede Bøge,
nær salten Østerstrand.
Det bugter sig i Bakke, Dal;
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas Sal.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
