- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
12

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

12 NED MED VAABNENE.
„Aa Arno, min elskede Mand, at vide dig i Fare
vilde være forfærdeligt“ ; med den Slags Udgydelser
fyldte jeg min Dagbog i disse Dage.
Og saa stod der politiske Kandesteberier : Louis
Napoleon er en Intrigant, Østerrige kan ikke længere
finde Fig i dette, det kommer til Krig, Sardinien vil
frygte Overmagten, Freden blir opretholdt.
Trods al teoretisk Beundring for tidligere Tiders Slagte
rier, enskede jeg dog af Hjertet, at Krigen skulde udebli;
men min Mand enskede det modsatte. Han sagde det vel
ikke lige ud, men alle faretruende Efterretninger med
deltes mig med lysende Øjne, medens „fredelige Ud
sigter“ fremkaldte et mat resigneret Smil.
Fader var vild at Begejstring ved Tanken paa en
ny Krig, og nu sad vi stadig under en Styrtregn af
RadetzkyAnekdoter.
Og naar de talte om den forestaaende Krig, var
det bestandig om det eller hint strategiske Punkt, om de
Fordele, „vi“ kunde faa, hvis Tropperne marscherede nid
eller did.
De Blod- og Taarestrømme, hvert at disse Slag
vilde koste, det nævntes ikke engang, de var saa hejt
ophøjet over alle saadanne Smaating som sørgende En
ker og faderløse Børn.
Jeg skammede mig over min egen Tarvelighed, men
kunde ikke la være at tænke: hvad nytter vel Sejren,
ligger ikke Valpladsen fuld af døde, graater ikke En
kerne ligeiuldt, og Krøblingerne, savner de ikke sine
Lemmers Brug?
Æren, den er det vel, der skal gi Vederlag
for al denne Sorg; men et Folk taber dog? Det
kunde jo bli os.
Denne Tanke lod jeg engang komme tilorde; men
den blotte Skygge af Tvil om vore Vaabeng
Sejr blev opfattet som Mangel paa Fædrelands
kjærlighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free