- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
16

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

16 NED MED VAABNENE.
Afgjort! Afgjort i Turin den 26de April. Krigen
erklæret!
Jeg var jo forberedt — men det var alligevel et
tungt Slag. Hulkende kastede jeg mig paa Sofaen og
skjulte Hovedet i Puderne.
Arno satte sig ved Siden af mig og trø3tede
mig ømt.
„Alin elskede — fat dig — det er ikke saa ilde —
om kort Tid vender vi tilbage som Sejrherrer. Da blir
vi to dobbelt lykkelige. Graat ikke saa da —du ved
ikke, hvor ondt det gjør at høre paa dig — jeg maa
jo næsten angre paa, at jeg har ansøgt om at komme
med i ethvert Tilfælde — dog nej — med hvad Ret
burde jeg sidde hjemme, naar alle mine Kamerater
maatte ud! Du vilde skamme dig over mig. Engang
maa jeg jo faa Ilddaaben — før det er sket, føler jeg
mig ikke rigtig som Mand og Soldat. Tænk, hvor
dejligt det blir, naar jeg kommer med en tredje Stjerne
paa Kraven, maaske med et Kors paa Brystet“.
Jeg støttede mit Hoved ved hans Bryst og graat
videre. Hvor tarveligt jeg atter tænkte: Stjerner og
Kois forekom mig i dette Ojeblik som det tommeste
Flitter — ikke ti Storkors paa dette dyrebare Bryst
kunde byde mig Erstatning for den gyselige Mulighed,
at en Kugle kunde knuse det — —.
Arno kyssede mig og rejste sig.
„Jeg maa gaa, Barn — til Obersten. Graat nu
fra dig ; naar jeg kommer tilbage, haaber jeg, du er
kjæk og munter, du maa ikke fylde mig med bange
Anelser. Min egen lille Kone vil vel ikke gjøre Manden
sin fejg, nu, som jeg trænger alle mine Aands- og
Legemskræfter ? Farvel elskede!“
Han gik.
Jeg tog mig sammen. Hans sidste Ord klang i
mine Oren.
Ja, natutligvis var det min Pligt at styrke hans
Krigslyst og Handlekraft; det var jo den eneste Maade,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free