Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
33
NED MED VAABXENE
De gjorde allesammen, hvad de kunde ior at hjælpe
mig over denne Me Tid og behandlcde mig med en
Slags Hojagtelse, der gjorde mig godt. Det var en Slaga
Stolthedsielelse blandet ind i min Sorg — Stolthed over
at ha miatet en elsket Mand paa Ærens Mark. Og jeg
var jo ikke den eneste. Hvormange Kvinder i Østerrige
graat ikke over sine Kjære, som nu hvilede i Italiens
Jord.
Noget nærmere om Arnos Død fik jeg ikke vide.
Man fandt ham død, det var alt, jeg vidste.
Hans sidste Tanker var visselig hos mig og Ruru,
og Trost i de sidste Ojeblikke var vel Bevidstheden om,
at han havde gjort sin Pligt, mere end sin Pligt.
„Vi er slagne,“ gjentog min Far mørk.
„De døde er altsaa døde forgjæves,“ sukkede jeg.
„De døde er lykkelige. De ved ikke om den Skam,
der er overgaaet os. Men vi maa ta os sammen, seiv
om det nu, som det heder, skal sluttes Fred.“
„Aa Gud give, her blev Fred. For mig Stakkar
er det jo ior sent, men saa sparedes dog tusinde
andre.“
„Du tænker bestandig bare paa dig og de enkelte
Mennesker, men dette drejer sig om Østerrige.“
„Og Osterrige! Det, som udgjor Ostemge, er ikke
det en Samling af enkelte Mennesker?“
„Barn. Riget, Staten lever et længere og vigtigere
Liv end det enkelte Individ. Disse dør, Slægt folger
efter Slægt; men Riget det udfolder sig videre, det voxer
til Ære, Størrelse og Magt, eller det synker sammen og
forsvinuer, naar det overvindes af andre Lande. Derfor
er Fædrelandets Existens og Velfærd det vigtigste af
alt, og for Fædrelandets Skyld maa den enkelte otre Liv
og Lykke.“
Disse Ord gjorde saa stærkt Indtryk paa mig, at
jeg skrev dem ned i mine røde Hefter. Paa en kraftig,
kort Maade udtrykte de, hvad jeg havde lært i Historien;
men som jeg havde glemt i disse Angstens Maaceder.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
