Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
58 NED MED VAABNENE.
Krige, om jeg gik ud af Armeen? Langtifra! En anden
vilde jo bare sætte sit Liv ind i mit Sted, og lade Livet
kan jeg jo seiv gjøre.“
„ Kunde De ikke gjøre Deres Medmennesker mere
Nytte i en anden Stilling?“
„Jeg ved ikke! Jeg har ikke grundig Kundskab i
andet end i Militærvæsenet. Man kan gjøre meget godt
og nyttigt der ogsaa. - Jeg bar Lejlighed til at gjøre
Livet behageligere for mine Underordnede. Jeg nyder
den Agtelse, sem Verden viser min Stand; jeg har gjort
en god Karriere, Kameraterne er glad i mig, jeg har
ingen Formue, og som Privatmand kunde jeg hverken
ernære mig seiv eller andre. Hvorfor skulde jeg saa op
give min Lobebane?“
„Fordi det er Dem modbydeligt at slaa ihjel.“
„Naar det gjælder at forsvare sit Liv imod, at en
anden ihjelslaar, saa ophører det personlige Ansvar.
Krigen kaldes ofte meget træffende et Massemord; men
den enkelte føler sig ikke som Morder. Det, som er
mig modbydeligt, er Jammerskrigene, de saaredes Smerter;
jeg lider derunder; men mangen Sjømand lider jo ogsaa
af Sjøsyge, og kvis han er en bra Kar, holder han sig
paa Dækket og gaar tilsjøs igjen, naar han er nødt
dertil.“
„Ja, naar man er nødt dertil, ja! Er Krig da
nødvendig?“
„Det er et andet Spørsmaal; men den enkelte maa
gaa med. Og det gir ham, om ikke Lyst, saa dog
Kraft til at opfylde sin Gjerning.“
Vi vedblev at samtale en lang Stund i en sagte
Tone, for ikke at forstyrre Piquetspillerne. Vi talte om
alt. Jeg følte, at det fra Tillings Side var Tegn paa
en stor Tillid, at han saa uforbeholdent meddelte mig
sin Livsbetragtning.
„I snakker saa ivrigt!“ raabte Papa bort til os,
„bygger I paa en Sammensværgelse?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
