- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
85

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fredstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNENE. 85
en gammel Soldat, der har kjæmpet i 4 Krige og endnu
med Begejstring vil rykke nd, og Enke efter en tapper,
nng Mand, der fandt sin Heltedød paa Æreus Mark.“
Min Far for op og ned i Værelset og var højrød,
mens hans Stemme skalv af Vrede. Jeg var ogsaa
rystet i mit laderste. Alle de Fraser og huie Ord,
hvori Angrebet paa min EJskede førtes, bød mig ioaod.
Men jeg vilde ikke svare Det var umuligt at. faa min
Far ti) at forandre sit Syn paa Tilling. Det var et
bundløst Svælg mellem hans og Tillings Synsmaade. Min
Far var simpelthen blind, og jeg kunde ikke gjøre ham
seende.
Guiskelov jeg var fri! Min Fars Misbillige’se kunde
bedrøve mig men ikke tvinge mig, og jeg var ogsaa
for lykkelig ti!, at hans Vrede kunde gjøre noget videre
Indtryk paa mig

*


*


*


Den følgende Morgen vaagnede jeg med en stor
mende Følelse af Lykke. Saadan havde jeg tølt det,
naar jeg som Barn vaagnede Juleaften.
Klokken var ikke 9, da jeg ved Prateralléan forlod
Vognen og besteg min Hest, som Rideknægten var gaat
i Forvejen med.
Vejret var foraarsmildt.
Solen skinnede ikke; men jeg havde ogsaa Solskin
nok i mit Hjerte. Om Natten havde det regnet; Bladene
glitrede i fugtigt grønt, og Joiden lugtede af Gro.
Jeg var neppe redet hundrede Skridt henad Alleen,
da jeg hørte hurtige Hovslag bag mig.
„Nej, Goddag, Marta! Det var da morsomt at
træffe dig her.“
Det var Konrad, den uundgaaelige.
Jeg var ikke saa heurykt over Modet; men Prateren
var desyærre ikke min private Park, og det dejiige For
aarsvejr vilde formodentlig lokke mange nd a:: ride.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free