- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
98

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fredstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

98 NED MED VAABNENE.
Da vi vendte tilbage fra vor Rejse, flyttede vi til
en liden By, hvor Fredriks Regiment laa i Garnison.
Vi levede luldstændig for os seiv, for der var jo ikke
Tale om Selskabelighed. Vi var altfd sammen —ja
han maatte jo passe sine Dragoner og jeg min Rudolf;
men ellers var vi uadskillelige. Visitter aflagdes natur
ligvis — det maatte jo til — men vi havde bedre Ting
at tage os fore end at høre paa Smaastadssladder.
Den Verden, hvori vore Tanker bevægede sig, var
himmelvidt forskjellig fra Olmiitzerkredserne. Himmel
vidt i Ordets egentlige Forstand; ti vore kjæreste aande
lige Udflugter var til Firmamentet. Vi læste alt: Natur
historie, min kjære Buckle, Skjønliteratur; vore Aftener
blev aandelige Fester.
Daglig kom vi til at elske hinanden højere. For
holdet mellem Rudolf og Fredrik var udmærket. De
to var Kammerater. At se dem lege sammen var lige
frem kosteligt. Fredrik var næsten den barnagtigste.
De kloge Mennesker, hvis Bøger vi læste, maa tilgive
os de Dumheder, vi begik, før Gutten kom tilsengs.
Mange Planer lagdes for Guttens Fremtid — Soldat?
— Nei! Diplomat? Maaske! Helst Landmand.
Han var jo Arving til det store Dotzkyscke Majorat
og burde kunne styre sine Ejendomme seiv. Han skulde
gifte sig med sin lille Beatrice og blive et lykkeligt
Menneske.
Vi var saa overstrømmande lykkelige. Hvor inderlig
onskede vi ikke at meddele lidt af Glæde til alle lidende
Mennesker. Hvor meget ondt knugede ikke Verden —
Fattigdom, Uvidenhed, Trældom og saa Krig.
Aa bare man paa et eneste Punkt kunde lette
Byrderne!
I Juleferien rejste vi til Wien for at fejre Helgen
sammen med min Familje.
Papa var nu fuldstændig forsonet med Fredrik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free