Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
110 NED MED VAABNENE.
mente kommanderet til Grænsen. Dette indbragte os en
faderlig Kondolenceskrivelse:
„Jeg synes oprigtig Synd i Eder! At Fredrik er
saa uheldig at tjene ved et Regiment, som ikke faar
være med at aabne dette saa straalende begyndte Felt
tog! Men man kan jo haabe, at Regimentet senere hen
faar Ordre til at rykke ud. Martha, du vil formodentlig
se Sagen saa Jyst som mulig og trøste dig med, at du
nu spares for at ængte dig for din kjære Mand og
Fredrik tilstaar jo, at han ingen Krigsbegejstring feler:
men jeg tænker, at han nu forstaar, at han kun prin
cipielt er en Modstander af Krig — er den ferst der,
saa gribes han nok af den mandige Krigslyst og tørster
efter at være med, hvor det gjælder. Hele Hæren lurde
sendes mod Fienden, det er virkelig for haardt for de
Stakler, der ikke faar være med“.
„Er du svært ulykkelig ved at maatte bli ho 3 mig,
Fredrik“, spurgte jeg, da vi havde læst Papas Brev.
Med min Ro var det forbi. Hver Dag kunde vi
vente Marschordre. Bare denne usalige Krig snart endte.
Vi styrtede os med Iver over Avistrne, slugte Be
retningerne fra Krigsskuepladsen og onskede inderligt, at
de Forbundne maatte viDde afgjerende Sejre. Mine
Onsker var ikke ledede ene og alene af patriotiske
Grunde. Naturligvis vilde jeg helst, at Sejren skulde
være paa vor Side; men ferst og fremst onskede jeg en
hurtig Afgjorelse, saa denne forfærdelige Tid snart kunde
være forbi.
Hvad i al Verden kom det mig ved, om Slesvig
tilhørte Danmark eller ej.
Indsaa ikke begge Folk, at det kun var Lederne,
der sloges om Magten, at det aldeles ikke drejede sig
om Folkenes Ve og Vel, men om Protokol-Prinsens og
Augustenborgerens Magtbegjær.
Naar Hundene slaas om Kjødknokler, saa er det
dog bare Hundene der river hinanden istykker; men i
Historien gaar det ud over de stakkars Knokler eller —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
