Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
118 NED MED VAABNENE.
Det var skrækkelige 24 Timer.
For anden Gang sendte jeg en elsket Mand i Krigen.
Denne Adskillelse var dog usigelig meget tyngere
end den første. Den Gang var min Opfatning langt
enklere end nu, jeg betragtede Krigen som en Natur
nødvendighed og Arno seiv var jo glad. Han drog afsted
med Begejstring, jeg blev hjemme uden Knur. Men nu
vidste jeg, at min Mand rejste med Afsky i sit Hjerte
istedenfor Jubel. Jeg vidste, at han elskede det Liv,
som han skulde sætte paa Spil. Og hans Kone var ham
dyrebarere end alle Augustenborgerens retfærdige For
dringer. Vi led lige meget og jamrede sammen. Intet
Hykleri, intet Fraseri, ingen tomme Ord brugtes. Vi
var jo et og ingen søgte at bedrage den anden. Haabet
om Sejr var ham ingen Trøst — hvad Glæde kan et
godt, rettænkende Menneske føle ved at skyde og dræbe
andre Mennesker.
Klokken 10 om Morgenen skulde Regimentet rykke
ud. Vi blev oppe hele Natten. Vi havde ikke Raad
til at miste et Minut. Det var saa meget, vi skulde ha
sagt og dog kom vi til at tale saa lidet. Taarer og Kyg
sagde os bedre end Ord: „Jeg elsker dig og maa forlade dig“.
Underliden sa vi „naar du kommer igjen, naar vi
sees“ Jeg var ikke istand til at udmale mig Hjem
komsten; min Indbildningskraft kunde ikke skabe andre
Billeder end min Mand død paa Valpladsen, eller mig
seiv paa en Baare med et dødt, lidet Barn i Armen.
Fredrik var opfyldt af lignende mørke Anelser; thi
hans: „naar jeg kommer igjen“ klang ikke oprigtigt og
han talte meget hyppigere om, hvordan det altsammen
maatte ordnes, „hvis han blev“.
„Gift dig ikke for tredje Gang, Martha! Udvisk
ikke Mindet om dette henrivende Aar; ikke sandt, vi
har været lykkelige —“.
Vi gjennemgik nu saa mange dejlige Enkeltheder fra
den første Stund, vi saaes og til disse sidste fortærde
lige Timer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
