Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 121
Jeg kunde intet faa vide om ham, jeg rasede jo i
Feber Nat og Dag. Det var en underlig Tilstand —
Krigen og Fødselen blandedes sammen i min syge Hjerne.
Jeg var Krigens Gjenstand; alle sloges om mig, og rev
og sled i mit arme Legeme.
At min Mand var væk, det vidste jeg; men det var
hele Tiden som Arno-Fredrik sad udklædt som Sygeplejer
ved min Side og klappede en Sølvstork.
Hvert Ojeblik ventede jeg de susende Granater, der
skulde splintre Arno, Fredrik og mig seiv; men saa skulde
ogsaa Barnet fødes og det skulde herske over Danmark,
Slesvig og Holsten. Man maatte dog kanne redde
mig. Jeg skreg af al Magt ~Ned med Vaabnene“ og
vaagnede til Bevidsthed ved min egen Stemme.
Fader og Tante Marie stod ved Siden af Sengen og
den første sagde beroligende:
~Ja, ja, Barn, vær du rolig, Vaabnene lægges nok
snart — —“
ei
Det er en forbausende Følelse at vaagne til Bevidst
hed; men Virkeligheden var næsten ligesaa grusom som
Fantasierne: jeg var jo den syge Martha Tilling, hvis
Barn var dødt, hvis Mand var i Krig.
~Lever han? Er her Breve til mig?“ var mit
første Spørsmaal.
En hel Hoben med Breve og Telegrammer bragtes
mig — det var for det meste fortvilede Spørsmaal om
min Tilstand og Bønner om hyppige Efterretninger.
Jeg fik ikke strax Lov til at læse Fredriks Breve,
det kunde ophidse mig formeget; men de fortalte, at
Fredrik var usaaret, Krigen snart slut og at vore Tropper
havde udmærket sig i alle Retninger.<
Fader trøstede mig med al den Hæder og alle de
Laurbær, der skulde dynges paa Fredriks Hoved.
Tante Marie fortalte mig min egen Sygdomshistorie.
I flere Uger havde jeg, som sagt, været dødssyg — Fader
var kommen for se mig sidste Gang, og Doktoren havde
opgivet alt Haab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
