Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 213
Merrigske Troppers Uovervindelighed var dog rok
ket ved Kjendsgjerningerne; og den menneskelige Aand
r nu engang tilbojelig til at tro, at Begivenhederne
>ptræder dækkevis, at der paa Held folger Held,
>aa Ulykke atter Ulykke. Bedre vilde det da være at
tanse i Ulykkernes Rækkefolge, Oprejsningens og Hæv
lens Tid vilde nok komme.
Vi fik et Brev fra Tante Cornelie, hvori hun i
ørende Ord skildrer sin store Angst for at noget Ondt
>kal tilstode hendes eneste Barn — arme, arme Tante,
ivor Fredrik og jeg graat over det Brev.
Naar vi nu sad sammen om Aftenerne, fordrev vi
\ldrig Tiden med Sang, Latter og munter Snak — nej,
rålen gled altid hen paa Dod og Sorg. Alle var vrede
paa mig fordi jeg var rejst til Krigsskuepladsen ; men
alle vilde dog gjerne høre om mine Oplevelser — Rosa
sværmede for Fru Simon og svor paa, at hun vilde bli
Sygeplejerske, hvis Krigen varede ved.
„Fruentimmerne har ingenting at gjøre i Krig -i
med Undtagelse af Marketenterskerne og de barmhjertig*
Søstre. Se bare hvor uduelig Martha var — bare til
Besvær naturligvis. Din Mand skulde læse dig ordentlig
Texten for den Streg — uf, slige gale Indlald“.
Men Fredrik bare klappede mig og svarte:
„Ja, Galskab var det, men en meget skjønnere end
al kold Fornuft“.
Naar jeg talte ganske aabent om de Ting jeg havde
seet og hørt, afbrød Papa og Tante Marie mig stadig:
„Hvor kan du lægge saa afskyelige Ord i din Mund
— du en fin Kvinde?“
Og da jeg en Aften talte om de ulykkelige, der i
Mandsmodets og Mandsærens Navn drager i Krig og som
vender tilbage for evigt berøvet deres Manddom *
„Martha, for Guds Skyld husk de unge Piger!*
stonnede Tante Marie dybt rystet.
Da tabte jeg Taalmodigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
