Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
235
NED MED VAABNENE.
Jeg kom ind med en Bunke af Rudolfs Tej.
„Hvorfor hjælper ikke dinKammerpige?“ spurgtePapa.
„Jeg ved sandelig ikke, kvor Nelli er — jeg har
ingt flere Gange, men hun har ikke vist sig“.
„Du skjæmmer dem jo aldeles ud“, svarte Papa
ergerlig og gav Tjeneren Ordre til at finde Nelli.
En Stund efter kom han bleg:
„Nelli ligger inde paa sit Værelse — hun er
mn sier — hun “
u
„Hvad er hun; kan han ikke snakke“ ? tordnede Papa.
„Hun er — er sort —“
Vi skreg af Rædsel — nu var den altsaa i Huset.
Hvad skulde vi nu gjøre? Kunde den ulykkelige
igge derincie og do alene? Gik man til hende, var det
len visse Død og ikke alene for en seiv, men ogsaa for
le andre, som man kom til at smitte.
„Hent Lægen“, befalte Papa, „og skynd Dere bare
ned at komme afsted — —“
«Doktoren er rejst til Byen“, svarede Tjeneren.
„Jeg har ondt — jeg blir syg“, klagede Lilli og
klamrede sig krampagtigt til en Stol.
„Det er bare Skrækken, vær nu ikke dum — gi
iig ikke over“.
Men det var ikke Angsten — vi hjalp den ulykke
lige i Seng
Det var det andet Tilfælde ai Kolera.
Hvor forfærdelig hun led!
Og ingen Doktor. Fredrik stelte med hende saa
godt han kunde — varme Omslag paa Mave og Ben —
Is og Champagne.
Intet hjalp.
Saa kom Krampeanfaldene — hendes Legeme be-jedes,
saa Knoklerne knagede — Huden blev blaa og kold —
Fader vred sine Hænder.
„Dette er Krigen, Papa — vil du nu ikke for
bande den?“
Han rystede paa Hodet uden at svaie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
