- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
240

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

240 NED MED VAABNENE.
~Da var du ikke den Martha, jeg kjender og elsker;
men jeg forstaar, hvad du mener, ligesaa hæsligt som
dette vilde være af dig, ligesaa modbydeligt forekommer det
dig, at Dynastier og Regjeringer kan styrte tusender i
Ulykke for at vinde Magt eller et nyt Territorium“.
Vi levede stille og tilbagetrukket i en Villa nede;
ved Sjeen. Jeg var saa oprevet, at jeg ikke taalte
Synet af fremmede Ansigter. Fredrik forstod min Sinds
tilstand og kom ikke med de sædvanlige banale Forseg
paa at „adsprede“ mig. Jeg skyldte Grumitzergravene
at græde i Stilhed. De stakkels døde, der var berevet
alle Livets Glæder, skulde ikke ogsaa berøves den Erin
dringsplads, de havde i mit sørgende Hjerte.
Fredrik seiv gik ofte ind til Byen. Jeg førte ikke
Dagbog i den Tid og har ikke videre klar Erindring om de
Dage. Ugerne gled stille. Jeg læste mest franske Aviser
og Bøger; min Hjerne var saa forpint af den sidste
Tids Sorger, saa jeg aarkede ikke at tænke alvorligt
over Krigen og Maaden, hvorpaa den kunde modarbejdes.
Flaubert og Zola begyndte at vække Opsigt, Hor
tense Schneider at spille sine Glansroller; den Slags Ting
kastede jeg mig over for at faa mit Sind saa nogen
lunde i Ligevægt igjen.
I Midten af Oktober rejste vi til Wien for at træffe
nogle Foranstaltninger med min Formue. Vi tænkte
derpaa at slaa os til Eo i Paris for længeré Tid.
Fredrik vilde for fuldt Alvor arbejde paa Freds
tanken og tænkte, at det under Verdensudstillingen maatte
falde lettest at faa istand en Fredskongres.
~Jeg har nedlagt Krigerhaandværket — i Krigen er
jeg kommen til den Overbevisning, jeg nu har — paa
denne min Overbevisning vil jeg nu kjæmpe. Jeg melder
mig til Tjeneste i Fredshæren. Vi er en liden Hær, og vi
har ingen andreVaaben end Retfærdighed og Menneske
kjærlighed. Dog, alt stort er voxet frem af noget lidet“.
„Aa“, sukkede jeg modløs, ~hvad kan du opnaa,
i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free