- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
245

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fredstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNENE. 245
it faa nok en Hilsen fra mig. Vær nn trøstig; jeg
vommer igjen. Skjæbnen kan ikke rive to Hjerter fra
rinanden, der er saa tæt forenede som dit og mit. Min
Bestemmelse er: ferst at være i dette sejrrige Felttog —
lente sig mange Kors og Stjerner — og saa gjere dig
:il sexdobbelt Bedstemor. Jeg kysser din Haand — jeg
syssei’ din kjære Pande — du tilbedte lille Moder min!
Din
Gottfried.’
Tante Cornelie var ikke alene da vi traadte ind.
Sn Herre i lang, sort Frak, som man strax kunde se
var Præst, sad hos hende.
Da den gamle, bejede Moder onifavnede mig, brast
vi begge i Graad. Vi kunde ikke tale de første
Minutter.
Endelig terrede hun sine Øjne og sagde:
„Min Nevø Oberst, Baron Tilling — Hr. Konsi
storialraad og Militærpræst Mølser“, iorestillede hun.
Vi hilste stumt.
„Min Ven og aandelige Raadgiver, der søger at
rejse mig i min Smerte —“.
„Men det lykkes kun daarligt, ærede Veninde. De
føler ikke den rette Glæde under Vægten af Deres Kors.
Hvorfor skulde jeg nu atter se Dem lælde Taarer? det
passer sig ikke for et modigt, kristent Hjerte.“
„Aa! tilgiv mig. Da jeg sidste Gang saa min
Nevø og hans kjære, unge Kone, da levede endnu
min — —“.
u
Hun aarkede ikke mere.
~Tal ud, da var deres Søn endnu i denne syndige
Verden ndsat for alle Farer og Fristelser — nu hviler
han i den himmelske Faders Skjød efter at have lidt
den ærefulde Død for KoDge og Fædreland. De, Hr.
Oberst, som seiv er Soldat, forklar dog denne bøjede
Moder, at hendes Søns Lod er misundelsesværdig. De
maa kjende den Dødsglæde, der besjæler Krigeren, som
Ni

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free