Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
260 NED MÉD VAABNENE.
Efter Overenskomsten af. 1814—16 tilhørte Luxem
burg Kongen af Nederlandene og det tyske Forbund.
Preussen havde Ret til at lægge Garnison i Hovedstaden.
I 1866 sluttede jo Preussen sig til det tyske For
bund, hvad skulde det saa med sin Garnisonsret? Det
var Spersmaalet.
Pragerfreden havde jo indfert et nyt System v
Tyskland og med dette var Sammenslutningen med
Luxemburg ophævet. Hvorfor beholdt da Preusserne sin
Ret til at lægge Garnison i Hovedstaden? Dette var
rvistnoku et indviklet Spørsmaal, der bedst kunde løses
ved at nogle hundrede tusinde Mennesker sloges ihjæl;
det maa da vel enhver Diplomat indse.
Det hollandske Folk havde aldrig lagt nogen videre
Vægt paa denne Besiddelse og Kong Wilhelm den 111
vilde gjerne overdrage Provinsen til Frankrige for en
pen Sum i sin Privatkasse.
Saa begyndte hemmelige Underhandlinger mellem
Kongen og den franske Regjering. „Hemmeligheder“ er
jo Kjærnen i alt Diplomati.
Folkene maa intet vide om disse Stridigheder
naar de kommer til Udbrud, har de Ret til at dø for <
den — hvorfor de skal dø er bare en Bisag — det
kommer da vel ikke den menige Mand ved.
I Slutningen af Marts offentliggjør Kong Wilhelm
Sagen og telegraferer til Frankrige, at hau gaar ind
paa deres Forslag.
Den preussiske Gesandt i Haag underrettes.
Saa begynder Dnderhandlingerne med Preussen.
Dette ber aaber sig paa Overenskomsten af 1859
Den offentlige Mening i Preussen er rystet ved
Tanken paa, at det gamle tyske Rigsland skal løsrives.
Paa den nordtyske Rigsdag — Iste April — inter
pelleres der om denne Sag. Bismarck forholder sig kold
overfor Spørsmaalet Luxemburg, men benytter dog Lej
ligheden til at ruste. Frankrige skynder sig at følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
