- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
293

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1870—71

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

293
NED MED VAABNENE
den krigerske Fædrelandskjærlighed. De gaar nu fuld
stændig op i den Tanke at forsvare sit Land mod den
indrykkende Fiende —, at de seiv har kaldt Fienden
hid ved sin Krigserklæring, det glemmes fnldstændig. De
har jo heller ikke gjort det seiv, de troede paa Regjeringens
Ord, naar den sagde, de var nedt til det. Nu spilder
de ingen Tid med unyttige Bebrejdelser, — det er nn
engang saa, Og alle vover sit Liv med Begejstring. Tro
mig, vi Menneskebarn gjemmer megen Kjærlighed ; det
er saa sergeligt, at den anvendes i slige Fiendtligheder.
Trængte ikke „de redhaarede“, estlige Barbarer hid,
saa stormede Franskmændene til Berlin. Husker du,
hvordan alle raabte: „å Berlin, a Berlin!“
„Nu marscherer Berlinerne til Paris. Hvor kan de
nu betragte det som en Forbrydelse?“
„Fordi det jo ikke findes sund Fornuft i den Fædre
landskjærlighed, hvis everste Grundsætning er: „Vi er
vi — det vil sige de eneste, de andre er Barbarer.“
Jeg har været Soldat og ved, hvilken Jubel og Stolthed
man feler ved Ordet: Sejr. Den er jo Maalet, Lønnen
for al Meje.“
„Hvorfor beundrer da ikke Soldaterne sine Over
vindere, hvorfor forstaar de ikke deres Glæde over
Sejren?“
„Fordi — jeg gjentar det — Krigsaanden og den
egoistiske Fædrelandskjærlighed edelægger al Retfær
dighed.“
Jeg kan se i mine røde Hefter, at vi i den Tid
aldrig tænkte paa andet end denne gyselige Krig.
Vor Lykke — vor stakkels Lykke — vi turde
ikke glæde os. Vi elskede hinanden, Bornene var friske
og fortryllende, rige var vi ogsaa; men hvor turde
og kunde man glæde sig, naar alt om os dirrede i
Skræk.
„Denne Trochu er da en teatralsk Fyr“, fortalte
Fredrik en Dag — det var den 25de August —, „hvad
tror du, han har fundet paa idag ?“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free