Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Epilog 1889
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hungersnød, der truer os, red Civilisationen, red Verden for
Tilbagefald i Barbari, Rovlyst og Rædsel.“
Hvorfor tror De, at bedre Tider forestaar — spør
De. Husk paa, at der i Paris nylig forsamledes
Delegerte fra mere end hundrede Selskaber, hvis Maal det er
at sætte Lov og Ret istedetfor Magt.
Har vi ikke seet Mænd fra alle Nationer med
Begeistring og Enighed udarbejde praktiske Forslag til
Fredens Bevarelse?
For første Gang i Historien har vi seet
Stortingsmænd fra de forskjelligste Lande udtale sig til Fordel
for Voldgiftsdomstole og skaffe sig Ret gjennem disse
istedetfor at ta sin Tilflugt til Massemord.
Disse Fredsvenner har forpligtet sig til at træde
sammen hvert Aar og drøfte Misforstaaelser, som kunde
gi Anledning til Konflikter, og gjøre sin Indflydelse
gjældende hos sin Regjering. Dette peger dog hen til en
Fremtid, hvori Krig vil betragtes som en af de
forbryderske Daarskaber, Menneskene er voxet fra.
Modtag, naadige Frue, Forsikringen om min dybeste
Beundring.
Deres forbundne
Hogdson Pratt[1].
I den interparlamentariske Konferanse, hvortil
Hogdson Pratt hentyder, indtog Jules Simon Forsædet.
Her er et Brudstykke af hans Indledningstale:
„Jeg er lykkelig ved at se alle disse Fredsvenner
fra de forskjelligste Nationer. Et bestemt Antal har
indfundet sig. Jeg skulde ønske, vi var flere, eller om
vi var færre, at vi sad her i en officiel diplomatisk
Konferanse. Men vi kan dog mægtig bidrage til at fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
