Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor Du er bleg, min Pige!“ – sagde min
Moder, da jeg traadte ind i Dagligstuen. – „ Har
Du havt ubehageligheder, eller er Du syg ?“ .
Jeg taug.
„ Barn , hvad feiler Dig ? Jeg er din Moder.“
Det sidste Ord forstod jeg.
„Moder !“ – raabte jeg og kastede mig i hen
des Arme; Taarerne brøde frem , jeg græd saa inder
ligt, som kun det unge Hjerte kan græde – og
Natten svandt lidt efter lidt, og Dagen oprandt
atter i min Sjæl. Der var saa herligt i den fattige
Stue, blandt de rige Hjerter.
„ D , Moder, jeg kan aldrig slaae mit Die op
mere!“ – hviskede jeg grædende, da jeg havde for
talt hende en Deel af Tildragelsen om Formiddagen,
den om Herr Wolff; men Krænkelsen i Anledning
af min fattige Baaklædning fortaug jeg derimod ; thi
hvorfor omtale den ? Det vilde kun have bedrøvet
et allerede saaret Hjerte.
„ Jeg skammer mig ved at gjensee Herr Wolf,“
– sagde jeg — „ Gud give, at jeg ikke skulde iSkole
mere !“
: „ Berolige Dig, min Pige; den , der har en reen
Sjæl, behøver ikke at skamme sig ; du har intet Ondt
gjort, hvorfor Du behøver at slaae dit Die ned.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
