Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femogtyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
143
En Dag, fort før min Confirmationsdag, kom
jeg senere end jeg pleiede. Efter at have hængt mit
Overtøi, hilsede jeg som sædvanlig alle Damerne; det
var nu engang en Skif, som de Alle fulgte og som
altid blev besvaret ved at de Andre til Gjengiæld
reiste sig . Men til min store Forundring og Kræn
kelse bleve de den Dag Alle roligt siddende, uden
saameget som at bøie deres Hoveder til Svar paa
min Hilsen.
Jeg følte Blodet stige mig til Hovedet, men jeg
betvang mit Sind og begav mig hen til min gamle
Plads. Som jeg vilde sætte mig, fik jeg et stærkt
Buf i Ryggen. Jeg vendte mig studsende om og saae,
at en Anden havde indtaget min Plads.
Mit Uheld vakte almindelig Munterhed, især ,
blandt de simplere Piger; men uden at yttre etOrd,
gjorde jeg Mine til at indtage den ved Siden af
min Plads ledigstaaende Stol .. . et nyt Þuf traf
mig lige i Ryggen , saa stærkt, at det længe efter
voldte mig Smerte. Denne Stol var ligesom den
forrige, bleven befat af den unge pige, der havde
siddet ved Siden af den ; og saaledes gik det fremde
les, omtrent som naar man leger Flyttedag.
Endelig blev jeg ked af deres Kaadhed; min
Taalmodighed var udtømt; jeg følte, at det var en
forud truffen Overeenskomst at fornærme mig. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
