Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogtredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
215
Loogtredivte Capitel.
En Dag efter Skoletid gik jeg ind i Dagligstuen
med mit Arbeide, for at tale lidt med Fru Toppi,
der Dag for Dag blev mig mere fjær. . Jeg troer
ogsaa, hun led mig ; det sagde hun idetmindste, og
jeg troer ikke, at hun kunde lyve.
Tilfældet vilde, at Fru Toppi ikke var der den
Dag. Jeg satte mig paa en Stol ved Vinduet, for
at oppebie hendes Romme.
Jeg bavde Hovedpine og var bedrøvet over et
Brev fra Hjemmet, der havde underrettet mig om ,
at Modex var fyg; jeg var derfor alt andet end
stikket til Kamp. Jeg lukkede mine Dine, min Tanke
drog til Hjemmet, jeg sad ved min Moders Seng,
hendes fjære Haand hvilede i min .. . jeg saae hende
ind i de matte Øine . . . mit Hjerte blev mere og
mere beklemi, altfom Billedet blev mørkere. Ak, hvor
det dog er tungt at være skilt fra sine. Kjære, især
naar de ere syge ! Jeg føler mig overbeviist om , at
den Fraværende lider ti Gange mere ved den piin
lige Angest og Uvished om liv og Død, end selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
