Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogtredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
227
Jeg havde troet, at jeg kunde fjerne mig ubemærket;
men jeg var bleven overrumplet, ligesom jeg strar
forud havde overrumplet ham .
„ Frøken , De har beluret mig i det Dieblik, jeg
troede at være ene. Det var feigt af Dem . Jeg
forbød Dem at forlade Deres Værelser; De har
alligevel gjort det; men jeg har allerede straffet Dem .
At ydmyge sig for Gud er ingen ydmygelse, men
at blive truffet i Forræderi er en sand Fornedrelse,
selv om Hensigten har været god. Gaa , Frøken !
Deres Mine og fugtige Dine røbe Deres Forræderi;
De har trængt ind i en syg Sjæl, som hidtil kun
har været fjendt afGud; De har grædt over den ...
hvor rørende ! Men Deres Taarer og Bøn har
paany fremkaldt mit Had. Gaa, jeg beder Dem !
Comedien er forbi.“
15 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
