- Project Runeberg -  Verdenskrigen /
231

(1916) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De store Nationers Omsorg for de smaa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE NATIONERS OMSORG FOR DE SMAA 231

og der faktisk i vore Dages Franskmænd er
mere germansk Blod end i vore Dages Tyskere.

Det næste Punkt, at Ingen i Frankrig tænkte
paa, af økonomiske Grunde at paaføre
Tyskland Krig, staar vistnok fuldtud til troende.
Frankrigs Handel var allerede længe ikke steget efter
samme Maalestok som Tysklands, og det var
umuligt at bøde paa dette Forhold ved en Krig.
Et saa fortvivlet Middel var vel desuden
overflødigt, da Frankrigs Nationalformue forøgedes ved
Sparsomhed som den tyske ved Foretagelsesaand.

Hvad det følgende Moment angaar, bringer
Hr. Dauvilles Fremstilling ikke noget, der er
mig personlig nyt eller fremmed. Mer end én
Gang er den Betragtningsmaade, allerede før
Fashoda, omtrent Aar 1896, mødt mig i
Frankrig, at ikke Tyskland, men England var
Arvefjenden. Netop med disse Ord blev Frankrigs
Stilling til de to Lande en Dag udredet for mig af
en vidtbekendt og højtbegavet Franskmand, som
da lige var udtraadt af diplomatisk Tjeneste*).

Uviljen overfor England kom lidenskabeligt til
Udbrud, da Frankrig i 1898 under Trusel med
Krig blev tvunget til at opgive Fashoda: Den
viste sig under hele Boerkrigen, hvor
Indsamlinger for de kæmpende Boer-Republiker fandt

*) Det var Paul Hervieu. Jeg tilføjer Navnet nu, da han
er død. (Juli 1916.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdkrig/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free