Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De store Nationers Omsorg for de smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE NATIONERS OMSORG FOR DE SMAA 244
For sytten Aar siden’ knyttede jeg til
Gengivelsen af disse Ytringer adskillige Overvejelser.
Jeg viste, at disse Udtalelser ikke kunde
forbause nogen opmærksom Iagttager af fransk
Aandsliv. Da den almenkendte og højligt
yndede Francois Coppée i Bladet Le Journal (22.
Juli 1898) havde skildret den Nødstilstand, som
en Række af Uvejr havde fremkaldt i Elsass, i
bevægede Ord havde appelleret til det franske
Folks Broderfølelse for at afhjælpe Nøden og
havde aabnet en Subskription, kom der aldeles
Intet ind. Netop dette var Anledningen til
Mer-cure de France’s Rundspørgsmaal; man søgte
efter Grunden til, at Coppée’s patriotiske
Opraab havde gjort en saa fuldstændig Fiasco.
Hadet til England havde desuden paa den Tid,
i Fashoda-Aaret, voxet sig saa stærkt, at det
næsten havde afløst Hadet til Tyskland. Og
allerede da betonede jeg for min Del med de
selvsamme Ord, Hr. Dauville nu anvender, at
man i de højere Kredse jævnlig hørte de Ord:
„Ikke Tyskland, men England er Arvefjenden".
Rivaliteten i Afrika og Asien, særligt Forholdene
i Ægypten og ved Niger holdt Frankrigs
Forbitrelse mod England vaagen. Arbejderstanden
vilde dengang, hvad enten den var socialistisk
eller anarkistisk, intet høre om Nationalhad til
Tyskland, men betragtede de tyske Arbejdere
som Brødre. Jeg skrev dernæst: „Videre har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
