Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under Seiladsen i det stille Hav. November 1852
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
beholdt Kolonien alle sine Indkomster uafkortede. Da nu
den ovennaevnte Krisis indtraf, Arbeiderne overalt brød
deres indgaaede Forpligtelset og begave sig til Gulddistric-
terne, afgik en Deputation til London, som paa det meest
indtrCengende lagde Regjeringen paa Hjerte at ophjaelpe
Kolonien ved at sende den Folk. Som en Følge heraf
udsendtes i 1850 af Regjeringen 2,458, i1851 3,954 og
i 1852 indtil Juni Maaneds Begyndelse 11,945 Indi-
vider. Foier man til disse de Skarer, der paa egen Bekost-
ning begave sig hid, faaer man i 1851 alene iNy-Syd.-
Wales 7,890’Emigranter, og dog bliver Mangelen paa
Arbeidere hver Dag foleligere. Ny-Syd-Waless har det-
for oversendt til England en Sum af 273,000 Pd. St.
til Bestridelse af Reiseomkostninger, der nu, efter at Skibs-
hvren er drevet op, beregnes til 18 Pd. St. Personen.
Regjeringen har isinde kraftigt at understøtte Koloniens
Ønsker, og har desuden lovet at oversende 400 Soldater
og en Otlogsmand til Ordenens Opretholdelse.
Men det er ikke alene England, der skynder sig med
at sende Tusinder af sin Overbefolkning for i Australien
at finde Hjem, Rigdomme og Lykke. Fra Jordens meest
spredte Lande styrer den ene Folkevandring efter den anden
sit hurtige Tog hid, fornemmelig Amerikanere, der allerede
ere ifærd med at fortrænge andre Nationers Produkter,
hvilket er en let Sag for den, der kommer først, da her
ikke existererTold paa Andet end stærke Drikke og enkelte
Luxusartikler. Californiens uheldige Guldgkavere begynde
ligeledes at drage mod disse Egne.
Hvilken Part skal nu mit Fædreneland have i denne
Velsignelse, der er tilbudt Alle? Skulle Nokdens stærke,
hærdede, maadeholdne, arbeidsomme Sønner tove længe med
her at erobke, hvad en karrig Fædrenejord negtet?
24««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
