Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
landets præste- eller skolelærer-fysiognomier, og man
vil bemærke, at det danske folkepræg alligevel ikke i
sin helhed er så hundforskelligt fra de omtalte hårde,
tunge træk og den indhidte mund. Og spørg ihlandt
vore jurister og lærere og forretningsmænd i 30—40
alderen — den slags folk, som kun får overkommet
at læse et par æstetiske høger om året —, eller gå
ud i højskolekredse og i foredragsforeninger på landet
og spørg, hvis høger dér køhes ved jul, og som
spiller rolle blandt dem, ... og man vil komme efter,
hvor dybt og fast et tag Henr. Ibsens digtning har i
de fleste åndelig vågne herhjemme.
Dette er ejendommeligt for Ibsens forhold til
Danmark. Han er digter mest for ikke-digterne.
Nede i Tyskland er det især de unge digtere, der er
ibsenitter og eftergør hans stykker. Hos os har han
slet ikke stiftet skole i literaturen, der synes næsten
intet groet op i hans spor. Det er tvertimod, som
om løvesporene har skræmmet. Men det er i alt det
ikke-literære åndsliv — og heldigvis er dog ikke alt
literatur hos os —, at Et Dukkehjem, Rosmersholm,
Bygmester Solness har lagt den meste udsæd. Dette
viser ikke, at det ikke har været som kunst, Ibsens
værk har påtrængt sig os. Ingen vil jo dog mene, at
f. ex. Dukkehjemmet havde bevæget sindene så stærkt,
som det gjorde, om det havde været en nok så veltalende
kvindesag-piece; det var naturligvis ene, fordi
personer og situation stod så lyslevende for os, at
sagen tændte i brand og tvang til at tage parti. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
